Aktuelt !!!
Lehmann Gross Bahn® Gruppen Svendborg!
Hvem er vi !
Første skala ”G” forening i Skandinavien, med formål at virke for etablering , og forstår drift, af modeljernbane i målestok 1:22,5 på 45 mm sporvidde, etablering af attraktion med turistisk betydning, samt derved beslægtet virksomhed, såsom andre modelbaner samt veteranjernbaner/turistjernbaner, med hjemsted i Svendborg.
LGB® Gruppen Svendborg, er en forening, som startede, efter at to ildsjæle i 1994 mødtes ved et lokalt supermarked, for at vise store modeltog. Tiltaget kunne samle nogle få entusiaster, som ønskede at støtte op omkring ideen med at starte en forening hvor man kunne skabe noget i Hømark området, for byens beboere, unge som ældre, for at nedbryde områdets isolation.
Med stor aktiv indsats i det ”Sydfyenske” bl.a. i skoler, børnehaver og på udstillinger, skabte foreningen grundlag for en aktivitet. Modeltoganlæg ind - og udendørs på Hømark området, som i dag får besøg af mange interesserede fra nær og fjern. Familier, børnehaver, skoler og i den senere tid finder endog enkelte turister vejen til ”Hømarken”.
Foreningen LGB® Gruppen Svendborg er godkendt af Svendborg Kommune som folkeoplysende, vi er medlem af Dansk Modeljernbane Union. Siden medio 2000 arbejder foreningen med opbygning af standardiserede moduler som skal give muligheder indenfor modulsammenarbejde, med andre foreninger i ind - og udland.